Image is missing!

Allen & Heath er klar med Shure Wireless integration

Allen & Heath og Shure har bekendgjort et nyt samarbejde, der muliggør indbygget overvågning og styring af Shure ULX-D og QLX-D trådløse systemer – direkte fra A&H's flagskib af digitale mixere: dLive.

I den kommende dLive firmwareversion 1.7, vil teknikere kunne overvåge understøttede Shure- systemer uden at forlade mixerpositionen. Al essentiel trådløs information, inklusiv mutes, signalniveau og batteristatus er synlig fra ”Bank”-skærmene, som muliggør simultan overvågning af flere kanaler. Ved at vælge preamp-fanen på den enkelte inputkanal, vil der fremkomme mere detaljeret information, inklusive RF frekvens, enhedsnavn og peak-indikator. Modtager-gain og mutes kan også styres direkte fra dLive touchskærmen eller fra en bærbar Mac/PC via dLive Director softwaren. dLive systemerne detekterer selv de tilkoblede Shure enheder, som er på samme netværk.

 

”Et essentielt grundmål i designet af dLive har været at hjælpe lydteknikere med at opretholde fokus på den optrædende, særligt i live-, installations- og -broadcast-miljøer, hvor samme tekniker er ansvarlig for flere aspekter ved samme produktion”, kommenterer Allen & Heath's dLive produktansvarlig Ben Morgan. ”I samarbejde med Shure, har vi skabt en praktisk integreret oversigt over de væsentligste trådløse funktioner direkte i dLive brugerfladen og dLive Director- softwaren”.

”Shure har altid som prioritet at sikre vores kunder det mest intuitive og effektive arbejdsflow”, siger Rob Fuhlbrugge, Senior leder for fremstilling og produktudvikling. ”Vores samarbejde med Allen & Heath sikrer, at det store antal dLive-brugere opnår kontrol og overvågning af vores to bedst sælgende trådløse produkter – både på brugerfladen og i dLive Director-softwaren”.